Pressemelding fra Roskildefestivalen sine hjemmesider:

Endnu et kæmpemæssigt engelsk stadionrocknavn slutter sig til vores program. Et forrygende band hvis melodiøse britpop er som skabt til folkefest, fællessang og armene i vejret. De har været efterspurgt ustandseligt af publikum op gennem 00’erne, så vi er meget glade for endelig at kunne byde de ikoniske brødre og deres følge tilbage til Roskilde – for første gang siden 1995.

OASIS (UK) er Englands måske mest populære rockband. Over 50 millioner plader har de solgt på verdensplan. Bandets frontfigurer, Liam og Noel Gallagher, er blevet næsten lige så store ikoner som deres to idoler, nemlig John Lennon og Paul McCartney. The Beatles’ musik er hovedinspirationen for Oasis’ guitardrevne britrock, og med ”Wonderwall”, ”Live Forever” og ”Cigarettes & Alcohol” har bandet leveret bidrag til rockhistorien, som vil stå side om side med forbillederne.

Oasis på myspace