Gang Gang Dance og The Pains of Being Pure at Heart føyes også til programmet i denne ukens newyorker-pakke fra Roskilde.

Skandinavias største festival byr på tre forskellige generasjoner av New York-indie i dagnes slipp.

Dette skriver danskene om sine tre siste bookinger:

YEAH YEAH YEAHS gæstede Roskilde Festival allerede i 2002 – et tidspunkt hvor bandets nuværende status kun var i sin tidligste vorden. Stilikonet Karen O og hendes mandlige væbnere viste skarpe kanter og rå attitude med deres punkede art-rock fra begyndelsen, og samtidig stjal de nærmest en hel generations hjerter med den bedårende ballade ”Maps”. På deres aktuelle plade It’s Blitz! mærker man inspirationen fra Blondie og de seneste års new rave-bølge.

GANG GANG DANCE blander electro, house og grime-hiphop med avantgarde og alle mulige fjerne dufte fra den tredje verden. Deres genreanarki formår de på imponerende vis at omsætte i en live-sammenhæng, hvor man fanger alle kanter, knaster og utallige impulser i deres viltre og mangefarvede lydunivers.

THE PAINS OF BEING PURE AT HEART var et af de varmeste og mest ombejlede navne på den nyligt overståede branchefestival SXSW i Austin, Texas. Deres 80’er-inspirerede guitarpop er lige så følsom og hjerteskærende, som navnet antyder. Fans af britiske bands som The Smiths og The Cure skal glæde sig til en stribe perfekte pop-perler fra et af årets mest hypede navne.